Gyldendal udgiver ”Frøken Jensens Kogebog” som App
Dato: 16. december 2011

I over hundrede år har unge og gamle, erfarne og uerfarne kokke tyet til Gyldendal-klassikeren „Frøken Jensens Kogebog“, når der skulle findes opskrifter på alt fra traditionel hverdagsmad til mere specielle og krævende menuer. Klassikeren er stadig aktuel - og nu kan den også fås som App til Iphone.

Frøken Jensen App indeholder den komplette klassiske kogebog fra 1901. Applikationen er gratis og giver adgang til 200 Frøken Jensen opskrifter. Den fulde version koster 69,00 kroner og indeholder:

- 953 opskrifter

- Effektiv søgefunktion

- Gem dine yndlingsopskrifter

- Index med 15 kategorier

- Mail og sms opskrifter til familie og venner

Hent app'en gratis her:

http://itunes.apple.com/dk/app/froken-jensens-kogebog/id484569693?l=da&mt=8

Se video om Frøken Jensen App’en her:

http://gyldendal.dk/digitale-boger/apps/9788702128581/froeken-jensens-kogebog

Mere om Frøken Jensens Kogebog

Kristine Marie Jensen (1858-1923) fik i 1901 de mange opskrifter, hun havde samlet gennem årene, udgivet under navnet Frøken Jensens Kogebog. Bogen nåede at udkomme i ikke mindre end 27 oplag i Frøken Jensens levetid, og er siden blevet en af de bedst sælgende bøger herhjemme. 800.000 eksemplarer er det i alt blevet til. Den originale kogebog er nyrevideret og bearbejdet af de to erfarne madskribenter Nanna Simonsen og Carina Malling Skronski.

Gyldendal og Apps

Gyldendal er Danmarks største digitale forlag og udgiver både e-bøger, lydbøger og apps til børn og voksne.

Se alle vores apps i App Store eller på www.gyldendal.dk/digitale-boger/apps


For yderligere information kontakt:
Redaktionschef Digital: Karen Westman Hertz, dir. tlf. 3375 5974

Redaktionschef Fagbog: Louise Haslund-Christensen, dir tlf. 3375 5746

God fornøjelse på indkøb og i køkkenet.

Med venlig hilsen

Gyldendal

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail